efter hjemkomsten

Det har været en vidunderlig oplevelse som jeg ikke ville have været foruden.
Jeg har i den grad lært at stå på egne ben og forsvare mine pædagigske tankegange og handlinger.
Dog er det også skønt at komme hjem igen - ude godt men hjemme er trods alt bedst...
så nu står den på istandsættelse og udpakning af lejlighed – som at flytte på ny! Der skal styr på altdet praktiske på kort tid inden skolen starter op igen- OG der skal selvfølgelig guffes rugbrødsmader og lakridser;)...Jeg vil afslutte med at sige til de pædagogstuderende derude som læser min blog - er i fransk eller arabisk talende, så kom endelig herned det er en oplevelse i ikke vil fortryde, og en guldgrube at have med sig i livets såvel som studiets bagage.
Tak til jer som har fulgt med – håber i er blevet inspireret.
Mvh
Khadijah

inden hjemrejsen

Min danske baggrund har påvirket mig i arbejdet ved at, jeg har dannet personlige tilknytninger til de enkelte børn, og har udfra min relation til dem prøvet at arbejde med deres færdigheder, og udvikle deres læring gennem leg og gennem forklaringer og fantasi istedet for med råb og skældud.


Problemer og dilemmaer jeg har stået i har været, at børnene ikke bliver set og hørt individuelt - at man ikke prøver at finde ud af hvad har dette barn brug for, hvad er dets baggrund. Hvilke mangler har det og hvordan kan vi hjælpe det til at blive et helt menneske der kan hamle op med sine venner, og som udvikler en god personlighed. Har haft svært ved at se på et barn bliver rakket ned på - for mig er det psykisk vold. For et barn bliver som det hører, bliver det alti gentaget du er så dum og langsom - bliver man dum og langsom.


Jeg har helt klart lært at sige fra og komme med mine egne holdninger på en pæn måde, hvor jeg førhen har været meget konfliktsky har jeg lært at man sagtens kan tage en konflikt op på en pæn måde og dele sine holdninger, samt pædagogiske viden med andre og mange gange nå langt og få påvirket den anden part. Derudover synes jeg helt klart jeg har udviklet færdigheder indenfor didaktik og læringsplaner. Jeg har selv skulle planlægge projekter, skrive dagsplaner ned med mål, materialer og pædagogiske handlemuligheder.


opholdet i udlandet har påvirket mig, idet man bliver mere sikker i sin egen pædagogik. Man ser modsætningen til det vi har i Danmark, hvilket gør man sætter mere pris på vores danske børnesyn hvor det førhen bare har været en selvfølgelighed. 

mit børnesyn/menneskesyn har ikke ændret sig synes jeg - inden jeg kom herned har jeg altid synes der mangler lidt respekt overfor pædagoger og lærere i Danmark, der er alt for grimt sprog og for brede grænser for hvordan man kan opføre sig overfor pædagoger/lærere. Men at have et kæft, trit og retningssystem har jeg heller aldrig været på bølgelængde med, og at have set det i praksis har været lidt hårdt i det man gerne vil "befri" børnene lidt og se dem udvikle sig gennem egne oplevelser og erfaringer. Så ideelt set må der findes en middelvej, og den tror jeg findes ved at man har en god relation, hvor magtforholdet er stabilt - det betyder ikke pædagogen skal yde magt på barnet, men at det vides pædagogen har sidste ord. Med dette mener jeg at der skal være tydelige grænser og pædagogen skal være en tydelig voksen. som man siger " man skal ikke fortælle barnet hvad det skal, for barnet gør hvad det ser vi gør", altså viser vi barnet respekt og kærlighed vil barnet vise os respekt. Men dette er en kæmpe diskussion og føler mig slet ikke klædt på til den endnu - så glæder mig til at komme videre i studiet og ende med at have en masse bagage og teorier der gør man kan finde den gyldne middelvej - dette er bare et par tanker jeg har haft under denne og første praktik.

menneskesyn - børnesyn/udviklingssyn

Institutionen er præget af et børnesyn, som er lidt generaliserende. Alle børnene forventes at kunne det samme og læringen skal ske i samme tempo, er der altså et barn som ikke har lært hvad de andre har lært bliver det set på som dum, og ikke et barn som bør læse eller kommer til at blive noget.
Det forventes at børnene skal sidde helt stille i længere perioder, de skal respektere og høre efter de voksne - kæft trit og retning's system.
 Det er anderledes end i danmark på den måde at børnene ikke bliver set og hørt individuelt men som en gruppe. Der er ingen personlig relation til det enkelte barn, eller individuelle læringsplaner - i det man vil have alle børn skal kunne det samme. det eneste tidspunkt jeg har set undervisnings differentiering er når de skal udarbejde opgaver, er der et barn som ikke kan finde ud af at skrive streger får det ekstra papirer så at forældrene senere kan se at barnet kan skrive, men dette gøres med hånlige kommentarer fra pædagogen omkring hvorfor man ikke er lige så klog som sine kammerater.
Læringen tænkes altså at ske ved at børnene kopierer hvad pædagogen tegner eller siger, altså udvikles mennesket ved at få anvist en måde at agere på.

Dysfunktioner, som at være venstre håndet er noget man skal "kurere" fordi man skal skrive med højrehånd. Har man epilepsi eller andet er man meget syg og bliver madet og taget ud af læringsplanerne fordi man er sårbar og ikke kan antages at være som de andre børn. Jeg synes ikke det virkede dessideret skammeligt hvis man har en dysfunktion idet at man kommer i en almindelig børnehave og det på den måde er åbent offentligt og ikke noget man skjuler, men der tales om det som om man ikke kommer videre i livet og man bare i det mindste skal have lov at lege med andre børn.

mit projekt

KYLLINGE PROJEKT

PLANLAGT UDFRA HIIM & HIPPES DIDAKTISKE MODEL

Læringsforudsætninger: 
Børnene er meget vandt til at sidde stille og at tegne efter en allerede farvelagt model - de er derfor ikke vandt til at man stiller krav til at de bruger deres egen fantasi og ideer. De er ikke vandt til at røre sig meget, eller lege alene uden det påforhånd er i talesat af en pædagog hvordan det hele skal foregå.


Rammefaktorer:
Som før nævnt er der i tunesien en meget stram læringsplan i børnehaven, og projekterne er derfor fastlagt på forhånd - men jeg fik lov af lederen til at køre et af projekterne alene, så jeg bestemte aktiviteter og selv skrev de didaktiske dagsplaner. (disse har det ikke været muligt at kopiere og lægge herind, de bliver sendt på mail til min vejleder - og jeg vil prøve at se om de kan lægges herinde som foto)
Det projekt jeg fik lov at styre var "Kyllinger" - egentlig var det blomster men blev skiftet ud i og med at det var dårligt vejr, og derfor ikke muligt at tage ud at kigge på blomster og opleve foråret. Kyllingerne er så en anden indikator på at det er forår i tunesien, da det er på denne tid der bliver solgt kyllinger, og ruget kyllinger ud alle vegne.


Mål:
At børnene skal danne sig viden og erfaring omkring hvad en kylling er, hvor den kommer fra, hvad den spiser, hvordan vi får gavn af den...
Det skjulte mål er at implementere nogle gode sociale relationer børnene imellem, såvel som mellem børnene og mig som pædagog. Samt nok endnu vigtigere at få skabt læringen gennem leg.


Indhold:
Jeg har valgt at benytte mig af både mit gamle og nye linjefag i mit projekt.
Så jeg går på den kreative bane, (er tidligere VNT). Laver kyllinge masker, der bruges til 3 forskellige lege,

1. gå med en ske i munden, hvorpå der er placeret et plastikæg. Man må ikke tabe ægget og ikke bruge hænderne, og det gælder om at komme i mål før sin modstander

2. spise kaki (tørret saltet brød) med hænderne på ryggen.

3. Fangeleg, der er på forhånd af mig lavet 2 hønemor masker, så de 2 som er hønemor skal fange de små kyllinger - den hønemor der har flest kyllinger vinder.

Mit nye linjefag UMD,implementerer jeg i form af sang og skuespil.
Vi synger en tunesisk børnesang om hvordan kyllingen kommer til verden:

"Åh mor, fortæl mig hvordan jeg kom til,
et befrugtet æg
varme grader
21 dage
og knæk
så kommer du ud lille skat"

skuespillet er planlagt således, at der var en kyllingmor der følte sig så ensom at hun ville have sig nogle venner. Men da hun ingen andre høner kunne finde besluttede hun sig for at få små kyllinger, hun lægger 3 æg og sætter sig på dem og varmer dem i 21 dage - sangen bliver også sunget under skuespillet - der kom kun 2 kyllinger ud - for det ene æg var ikke befrugtet. så nu havde hønemoderen 2 kyllinger og var ikke længere ensom.

Historielæsning for børnene- hvilket de heller ikke er vant til.
Historien om hønen og hendes "kyllinger" - bliver den omdannet til - som skulle bage brød.
Hun sår korn, hun høster korn, hun maler kornet, hun ælter dejen og bager brødet og skal til sidst spise brødet. hver gang hun skal gøre en af ovenstående ting spørger hun kyllingerne om de vil hjælpe men det vil de ikke, de vil lege, da brødet dufter og er færdigt spørger hønemor hvem der vil spise, det vil alle kyllingerne - men hun siger NEJ for hun lavede det alene og spiser derfor alene....


Læreprocessen:
Jeg besluttede mig hurtigt for at der skulle noget LÆRING GENNEM LEG på banen, idet at læringen i børnehaven foregår ved at tegne efter kopier, samt ved at recitere og lære udenad.

MASKELEGE:
1) De lærer at bruge deres motorik, de styrker musklerne i læberne og de styrker deres koncentrations og balance evner. i forbindelse med at jeg starter legen, vil jeg snakke om ægget - hvor kommer det fra, hvordan bruger vi ægget, hvad kommer ud af ægget hvis det er befrugtet, hvor længe skal ægget varmes for at der kommer en kylling ud af.

2) Børnene skal igen bruge deres krop, de skal bruge deres læber og tunge til at tage de små stykker kaki på bordet. I forbindelse med at jeg starter legen, vil jeg snakke om hvad kyllingen og hønen spiser.

3) børnene skal bruge deres krop i rummet, de skal løbe rundt og fange hinanden have det sjovt, og prøve at være hønemor og kyllinger for en dag - i og med børnene har maskerne på er det med til at styrke og skube deres fantasi på vej uden at gøre det på en kommanderende og dirkete måde.

TEATER/SKUESPIL: børnene lærer ved at se hønen, der selv fortæller om hvordan hun skal lægge ægget og så synger sangen om hvor mange dage ægget varmes. Børnene har på forhånd sunget sangen så de er bekendt med den og kan synge med under skuespillet.

HISTORIEFORTÆLLINGEN: Moralen i historien er - SAMARBEJDE vi skal alle hjælpe hinanden og være gode mod hinanden så vi kan lave sjove ting sammen.Dette emne ville jeg gerne benytte mig af at få taget op, da der børnene imellem har dannet sig en stiker kultur, i og med at de på den måde kan være den "gode" i pædagogens øjne for et stykke tid. Og det er jo altid bedre sidemanden bliver skældt ud end man selv gør. Så vil i snak med dem omkring hvad en GOD ven er, og hvordan vi bedst hjælper hinanden - så vi ALLE kan have det sjovt.


Evaluering:
- kyllinge maskerne som børnene selv skulle have haft klippet ud og limet næb på - men da de i børnehaven mente 3 og 4 årige med opsyn og hjælp fra en voksen ikke kan klippe masken selv, måtte jeg selv sidde og klippe dem.
Her handler det om synet på det æstetiske, jeg går som dansk pædagog ind for den æstetiske læreprocess, mens man i tunesien går MEGET op i det æstetisk nydelige produkt.
- børnene var VIIIIIIILDE med at lege, det tog lidt tid at få dem til at forstå der skulle leges, og de ventede på at man guidede dem igennem hele legen, men da vi var i gang var de hurtige til at omstille sig og bare hygge sig - jeg håber inderligt jeg har fået kombineret læringen med leg. At dette projekt, har så mange gode minder der er koblet til fakta, så de tager det videre med sig i livets rygsæk. :D
- teater/skuespillet, endte med at blive opført af børnehavelederen, så at jeg kunne filme og tage billeder af forestillingen.

BILLEDER

dukke teateret som jeg har pyntet op med tegninger af kyllinger, æg og høns.

Alle børnehavens børn kom ind på vores stue for at kigge på - HYGGE!

Pædagogen Iman og jeg klipper kyllingemaskerne ud mens børnene kigger på.

og her har vi så en lille kylling

og så skal der spises kaki (tørrede saltede brød stegt i olie) med hænderne på ryggen, den der først spiser sine 4 stks har vundet :D

æggeløb

come on boys - way to go! :D

 

Kulturen

Beskrivende kultur begreb 

Det beskrivende kultur begreb er når der generaliseres over et folk, dvs de traditioner/normer og den kultur som videregives fra en generation til den anden er ens for hele folket. Der ses altså ikke på mennesket som et individ med hver sine tanker og normer, men derimod generaliseres alle til at have den samme kultur. Feks. - alle tunesere er ens  og alle danskere er ens, de har ALLE samme kultur, samme ideer og samme normer - grundet den nationale grænse de bor indenfor.På den måde menes det at man kan identificere et folk udfra deres kultur - altså bliver folks handlinger analyseret i forhold til den kultur som er pålagt det land de kommer fra.

Komplekse kulturbegreb

Det komplekse kulturbegreb er blevet dannet som et modsvar til det beskrivende kultur begreb. I og med at vi lever i en verden hvor de fleste samfund er multikulturelle. derfor dette mere abstrakte begreb - hvor man definerer kultur som den deling af viden, værdier og normer, der sker mennesker og fællesskaber imellem.

Derved defineres kultur ikke længere som noget man har men derimod som noget man gør og skaber nyt af løbende - det er altså en foranderlig process og ikke langsomt udviklende gennem generationer som i det beskrivende kulturbegreb.

Samtidig giver dette kulturbegreb ikke mulighed for at man generalisere et helt folk grundet deres nationale ophav.

*Jensen, Iben; Grundbog i kulturforståelse; Roskilde Universitetsforlag (2005); Kapitel 1



Institutionskulturen:

Regler og rutiner:
Børnehaven hverdags regler og rutiner vil jeg mene er beskrevet i min hverdagsbeskrivelse...



er der diskussioner/ relfleksioner? - negative diskussioner er der rigeligt af, fordi pædagogerne oftest er irriterede over at de ikke bliver inddraget eller hørt og at det er styret fra toppen af. så det er diskussioner pædagogerne imellem. Der er ikke rigtig nogen dialog mellem hvaf lederen beslutter sig for og personalet andet end når man pludselig står i det. Der bliver heller ikke givet besked i forvejen til forældrene - det virker meget kaos i sidste øjeblik agtigt på mig som er vant til man hænger sedler op i god tid til forældrene, samt at man har personale møder hvor man får eventuelle ændringer i projekterne at vide. Her er der hverken personale møder eller personale pauser, der er intet personale rum eller personale toilet.
Der er  altså en stærk styrelse fra ledelsen, men det som om det prøves at blive holdt skjult. Med det mener jeg at magten ikke vises tydeligt - derimod bliver der spurgt ind til ens mening - men det er børnehave lederens mening som gør sig gældende i sidste ende - og hun kan ændre mening når hun vil og komme og bede en om at lave ALT om på ingen tid.
MEN pædagogiske reflektioner og faglige diskussioner pædagoger samt pædagoger og leder imellem - nej dem ser jeg ikke. Når jeg har vejledning er der en masse og lederen har bøger i stakke vis med samme anerkendte teoretikere som vi bruger i Danmark - altså ved de hvordan pædagogik skal udføres - men det bliver ikke brugt i praksis.


Der er udefra vedtagende retningslinier, i og med staten har sagt nogle regler, som videregives af kommunen til børnehaverne. Kommunen sørger for at sende kontrolører ud - der så holder øje med at reglerne bliver overholdt.
Fysisk er der  regler for indendørs og udendørs areal samt hvor mange børn der må være, der er sikkerheds regler for brand udgange osv.
så er der pædagogiske mål - eller læringsmål vil jeg hellere kalde dem for hvad barnet skal lære i de forskellige aldersgrupper.
der er desuden regler for nogle af de samarbejder som børnehaven skal have, der er lægekontrol 1 gang om måneden i børnehaven - her bliver børnene tjekket for lus, og virker nogle syge bliver de kigget på - det er også dnene læge der sørger for børnenes vaccinationer. Lægen er en som børnehaven selv finder og skriver en årlig kontrakt med, så gemmer de alle kviterringer fra lægebesøgene - som dokumentation når der kommer kontrol fra kommunen af.
En del af de skriftlige krav er børnehavens læringsplaner for hver enkelt stue. Der er de generelle mål som børnehaven har, men pædagogen på hver stue skal skrive en dagsplan for HVER dag, den foregående dag for hvilke aktiviteter og læringsmål som børnene har næste dag, det skal dokummenteres hvilke materialer og hvilke pædagogiske metoder som skal bruges - sidst på dagen skal der skrives en evaluering på hvordan det er gået.
Så kan kontrolørerne holde øje med at der bliver arbejdet med de læringsmål som er sat af såvel kommune/stat og børnehave.

bruger gruppen er middelklasse - lidt finere middelklasse.Altså nogle er almindelige arbejder folk, mens andre har det lidt bedre med egne butikker, eller lidt finere stillinger - og dermed en finere status. Dette er noget man kan mærke i og med der er en tydelig forskelsbehandling. er man barn af de lidt finere, så har man alle rettigheder, og man er den hvis forældre styre showet. Mens de andre børn bare har at makke ret når de bliver bedt om noget.

Ellers er alle i tunesien tunesere og muslimer, det er ikke hvad man kan kalde et multikulturelt land ihvertfald :D
Der er selvfølgelig nogle ind imellem - men størstedelen er tunesere, og derfor er det de kultur som er dominerende og præger i børnehaven. Børnehaven har ikke nogen "ikke" tunesere, og heller ingen "ikke" muslimer.


fester/højtider som afholdes inkluderer
- Fødselsdage,
- Ramadhan,
- de 2 eid fester,
- mors dag,
- helligdagen - kultur og det traditionelle tøj,
- afslutningsfest sidst på året

I kan se i mine projekter - hvor de fleste af disse højtider er fejret og beskrevet :D

forældrenes inddragelse, er meget begrænset som før nævnt kommer de fleste forældre ikke ind i børnehaven men sætter børnene af ved hoveddøren og tager afsted. Forældrene inviteres til de forskellige fester som afholdes af børnehaven, der gøres derfor meget ud af at der er overflod af lækkerier og drikkevarer, der er gaver, børnene fremviser danse, skuespil, digte, qoran oplæsning eller lignende for at forældrene får et indblik i hvor meget deres små poder har lært i børnehaven.

Livet i tunesien

SOL, REGN, SOMMER...

Her er suuuuuper lækkert vejr, om foråret er det som det danske sommervejr, sommeren er meeega varm og vinteren er ret så kold idet der ikke er opvarmning i husene!!! men man tager et par trøjer på sover med et par tæpper og så går den - man bliver trænet i lyn tøj skift :D

Men NU er det forår og det er super lækkert blomsterne kommer frem, markederne begynder at bugne med frugt... det er meget sæssonvarieret grønt og frugt hernede, så vil man fx have ærter om sommeren, så skal de pilles og fryses ned om vinteren, idet man ikke køber frosne varer her med mindre man vil betale ca. 40 kr for en lille pose ærter :P

Sousse er en rigtig dejlig by at være i, her er alle faciliteter, man kan gå til fitness, shoppingcentre, zoo, tivoli, den gamle bydel, og hvad man ellers kunne tænke sig at benytte sig af..
Der er strand, så man kan køle af om sommeren - der er både mulighed for dykning, og faldskærmstræk bag en båd, samt svømning med delfiner.

Går man i supermarked, er det stort set muligt at få (næsten) alle slags varer... ellers er der små hanuts (butikker) som sælger grønt - det er oftest billligere her end på suq (markedet).

priserne hernede er forholdsvis billigt på grønt og frugt - kød er samme pris som i dk - så for tuneseren er det jo dyrt - men alt i alt - billigere at leve her end i Danmark, så man kan leve godt på en dansk su.
skal man bruge sæbe, papir, tøj, køkken artikler osv - så er suq billigere end butikkerne....

Transport er der taxi, eller louage (som er en fælles taxi hvor man betaler per plads - så har de deres destination skrevet på forruden, og man kan blive sat af undervejs på ruten)...

(billeder følger senere :D )

min hverdag i børnehaven - (uddrag fra mine observationer)

Mandag d. 4/2-2013

Gul blomst stue (2,5-4 år):
Børnene møder ind fra 8 af, der er ingen begrænsning for hvornår man skal være der, nogen kommer altså først eftermiddag. Ved børnenes ankomst er der tv med musikvideoer til børn tændt på stuen. Pædagogerne tager imod, tager tøjet af børnene og hænger det op på knagerækken, takserne smides i en plastik vaskekurvs balje. Forældrene går med det samme, der er ikke rigtig nogen afskedsperiode.

Hver uge skiftes der farve inde på stuen og de kører hele ugen temaet på den farve. De har en gavesnor hængt op på skrå i rummet, hvorpå der hænger balloner og serpentiner i ugens farve – denne uge orange.
Der er sat lego frem på et dobbelt bord – børnene må lege og bygge med legoen ovenpå bordet, mens nogle af dem bliver udvalgt til at skulle tegne med pædagogen. De får en tegning som er fortrykt med 2 appelsiner og 2 gulerødder, pædagogen har farvet et eksempel som børnene skal følge, der tegnes med orange farveblyant som uddeles til hver enkelt af pædagogen. Skal den spidses er det pædagogen som udskifter til en ny farveblyant og så spidses de modtagne så de er klar til næste skift.
Børnene SKAL tegne inden for stregerne, og de skal udfylde frugten/grøntsagen helt, ingen hvide pletter eller striber som ikke er blevet farvet grundigt orange.
Formålet med dette er at børnene skal lære farverne at kende, samt at kunne tegne indenfor stregerne og udfylde papiret til at blive en flot homogen farvet tegning.
Inde i rummet er der et tv hjørne, et køkken hjørne og så bordene på midten, hvoraf det ene, ved døren, fast benyttes til tegning og aktivering som er overvåget af pædagogen, og de andre to borde slås sammen og bruges til lego.
På væggene er der malet årstiderne i hvert hjørne af lokalet, sommer, vinter, forår og efterår.
Ved 10 tiden skal børnene have et mellemmåltid – dette skal forældrene selv give børnene med. De får yoghurt, kiks, chokolade, slik og chips. Der er ansat en kvinde til at tage sig af rengøringen og toilet besøgende, dette er derfor ikke en del af pædagogens arbejde.
Efter børnene har spist, skal de tage deres stol hen til væggen og sætte sig og vente mens at rengøringsdamen fejer gulve og tørre borde af.
Herefter bliver der igen sat lego og tegninger frem til børnene.
Der er desuden en lille plast rutsjebane inde på stuen som de kan rutsje lidt på.
Efter lidt leg og aktivering er det så tid til frokost – her tager de fleste hjem fra 11- 14 og spiser hjemme. Samfundet er sådan indrettet at også forældrene på arbejdet har fri, skoleeleverne alle har fri ved den tid og spiser varm frokost hjemme. De børn som ikke kan blive hentet, har selv deres mad med som bliver opvarmet i køkkenet af pædagogen.
Kl 14 er tv igen tændt på stuen da børnene kommer, (fjernsynet tændes ved ankomst og når de skal hjem). Der lægges igen lego ud og laves tegninger.
　
Kanin stuen (4-5 år): Her farver børnene forskellige former på fortrykt papir. Der er tegnet trekant, firkant, cirkel, rektangel og rumbe, pædagogen har i hver af nævnte figurer valgt en farve og farvet dem som eksempel. Under de viste farvede figurer på linie, er der 2 tegninger hvori disse figurer er brugt. Børnene skal så farvelægge de forskellige former som angivet. Børnene laver disse under pædagogens vejledning og overvågning.
Imens leger de resterende børn med lego på bordet – ligesom beskrevet på gul blomst stuen.
Denne stue er i det største lokale, på væggene hænger plakater med farver angivet på henholdsvis arabisk og fransk. Der hænger plakater med årstiderne samt tegninger/kopier som børnene har farvelagt. I et hjørne er der lege køkken, i et andet frisør og i det tredje er der 2 senge til de børn som vil sove. Der er en stor stolpe midt på gulvet i venstre side af rummet, den er lavet til en rundbænk med puder hvor børnene kan sidde. Der er et dobbeltbord ved døren hvor børnene sidder og tegner efter pædagogens anvisninger. Længere inde er der et langbord hvor legoen lægges på.

Sommerfugle stuen (5-6 år): Her går før skole børnene, de skal lære at klippe og klistre. De skal lære at udfylde hele papiret samt at lære omkring størrelses forhold. De modtager en fortrykt tegning af 2 biler, en sommerfugl 2 skyer og en sol. De skal klippe disse tegninger ud, udenom den sorte optegnede streg da den skal være med på. Herefter skal de klistre den fast på et nyt stykke hvidt papir. Skyerne skal være oppe på himlen solen ude i hjørnet af tegningen, bilerne skal være nede ved papirets kant og sommerfuglen mellem bil og sky. Børnene skal altså kunne forstå at biler køre på jorden, sommerfugle flyver og skyer og sol er helt oppe på himlen.
De laver et andet papir som skal klippes og limes på samme måde, her er det et fortrykt hus, træ 2 skyer og en sol. Barnet skal her lære husets form hvor vinduerne sidder hvor store de og døren skal være i forhold til husets størrelse. At træet skal stå ved siden af huset og være lidt højere. Og igen at solen og skyerne er oppe på himlen – og at hele papiret skal være udfyldt.
Ovenstående er (burde) være under pædagogens overvågning)
Derudover skriver de bogstaver i deres hæfter.
Der er generelt ikke særlig meget voksen observering inde hos dem, de sidder oftest alene derinde med lukket dør. Dette resulterer i at de så hopper rundt på borde og stole samt slår på hinanden og råber og driller hinanden.
Lokalet bærer præg af at være et skole lokale med bogstaver, tal samt plakater med beskrivelser af familiemedlemer, farver, årstider, arbejdstyper osv. Der er ingen legetøj overhovedet, bare borde og stole hvor børnene sidder.
Der hænger også her en ballon guirlande snor, med alle farver på, denne er dog ikke en del af en pædagogisk plan men en del af dekorationen på stuen.

Tirsdag d. 5/2-2013

Gul blomst stue: Igen starter børnene med at komme klokken 8, der lægges lego ud – og dagens aktivitet med pædagog overvågning er en fortrykt tegning med et skib og en sol og bølger, her skal børnene sætte små runde farvede klistermærker på kanterne af tegningens kontur. Fx solen gul og bølgerne blå. Pædagogen har på forhånd selv lavet en af dem, og hængt på væggen så børnene kan se hvor klistermærkerne skal sættes og hvilke farver der skal bruges hvor.
Pædagogen på stuen Iman, viser mig hendes hæfte som hun skriver den didaktiske planlægning i hver dag. Bogen er skrevet i hånden, og er pyntet med diverse klistermærker. Det er opsat skema mæssigt, med hvad skal laves, hvorfor, hvilken læring skal de opnå samt hvordan gik det.
Jeg spurgte ind til om der planlægges fra dag til dag altid, eller om der planlægges ugen frem, måneden frem, året frem.
Hun svarer det er fra dag til dag basis idet hun skal tage højde for børnenes humør og om der sker nogen ændring af ting i løbet af ugen. Dog er hun ikke bundet 100% så kommer hun på arbejde og børnene ikke er i humør til det hun har planlagt kan hun lave om på dagen, dvs. lave noget og så skrive det ind som imorgen’s aktivitet så alt er nedskrevet til en evt. kontrollør.

Igen spiser børnene ved 10 tiden deres "lumja" – bestående som i går af yoghurt, juice, kiks, slik, og chokolade.
Jeg bliver af børnehave lederen sat til at klippe og klistre før skolebørnenes opgaver fra i går af (se beskrivelse s. 4). Efter jeg havde udført opgaven kommer hun så og retter mig og siger jeg har gjort det forkert, der bliver tegnet med røde streger for at jeg skal forstå jeg skal udfylde HELE papiret, skyen skulle have været rykket længere ud til siden.
Efter børnene har spist deres "lumja" kommer de ud på legepladsen i ca. 10-15 min hver stue er ude separat i forlængelse af hinanden. Derefter kommer de ind på stuen og skal sidde og synge sange. Børnene bliver sat på stole i en rundkreds de skal sidde med krydsede arme og stille med benene (som ikke når jorden). Der er startet en ny pige på stuen – hun har derfor fået en lilla ballon og et stykke slik af børnehavelederen. De har ingen indkøring så barnet efterlades med det samme af moderen. Barnet kommer hen til mig og fortæller at børnene prøver at tage hendes ballon. Pædagogen kommer hen og spørger mig hvorfor pigen græder – svarer de andre vil tage hendes ballon. Hun kalder pigen hen til sig mens hun siger til mig pigen er syg – du kan ikke stole på hvad hun siger – hun har epilepsi. De 2 pædagoger snakker om at epilepsi vist kan opereres væk...

Kanin stuen (4-5 år): Om formiddagen sidder børnene og skriver tal i deres hæfter. Det er pædagogen som tager hæfterne med hjem og skriver tallene med blyant så børnene kan følge hendes streger, de gør dette med overvågning af pædagogen så hun kan vejlede dem i, hvilken ende de skal starte fra og hvor de skal slutte.
De andre børn leger med lego på bordet imens.

Sommerfugle stuen (5-6 år): Børnene sidder igen meget alene inde på stuen og skal skrive bogstaver i deres hæftebøger.
Der hersker en stemning af kaos – jeg går derind og tager billeder af lokalet. Straks er børnene interesserede i at se dem selv på billederne og vi får dannet en god relation. Jeg snakker med dem og spørger ind til hvad de laver, hvilket de synes er meget morsomt og flækker af grin.
Senere på dagen kommer en af drengene hen og snupper sig et kind kys efter han har tjekket ingen ser det. Og alle pigerne kommer hen for lige at få et kram – alle børnene kæmper om at kunne fortælle den bedste historie og fremstille sig bedst muligt :D


Alle hverdage i børnehaven er meget ens, der skiftes projekter, som det kan ses i fanen (pædagogiske årsplan for børnehaven)... Jeg har været med til at planlægge samt gennemføre et projekt alene, disse vil jeg løbende sætte ind som sidefaner - så stay tuned :D

institutionens pædagogik

De ansatte:

I børnehaven er der ansat 2 pædagoger, en pædagogmedhjælper og så er der børnehave lederen og rengøringsdamen.
Som pædagog i tunesien er der 2 måder at uddanne sig på, enten kan man tage 6 måneders praktik i en børnehave, hvor man bliver kontrolleret fra staten af, under ens oplæring hos en universitetsuddannet pædagog. Efter de 6 måneder bliver man så evalueret til om man har lært og er egnet eller om praktikperioden skal forlænges før man er godkendt. Denne form af uddannelsen er ikke lige så vel anset, og lønnen er mindre, og man har kun mulighed for at arbejde i private børnehaver, ikke de statsejede.
Tager man derimod uddannelsen ved at læse på proffesionshøjskole i 3 år, får man mulighed for at arbejde hos staten hvor lønnen er højere, man kan derudover åbne sin egen børnehave og man nyder en højere prestige.
Personale gruppen er meget herakisk opdelt, lederen bestemmer ALT, og har det sidste ord. Bliver man rådført er det muligt at komme med ideer, men i sidste ende er det lederens ord og mening som gælder.
Pædagogernes rolle er mere lærer agtig hvis man skal sammenligne med i danmark, de laver lærings planer som skal være dag til dag baseret og skrives aftenen før, der skal udførligt forklares hvilke ting børnene skal lave, hvad målet er med det, og hvilket udbytte de skal have og efter dagen og opgaverne er endt skal der skrives en evaluering. Men ellers er pædagogen hende som tager sig af børnene krammer og kysser, skælder ud og vejleder.
Rengøringsdamen har tjansen med at skifte bleer, vaske børnene ved toilet besøg. Det er desuden hende som tører borde af, fejer, og vasker gulv efter børnene har spist mad.

Jeg tænker at pædagoger i tunesien nyder en højere respekt end i danmark - hvad angår deres arbejde, da arbejdet rent faktisk synes at være baseret på deres faglige og didaktiske viden og ikke går op i ble skift.
Dog synes jeg der mangler en kærlig pædagogisk vinkel på kontakten mellem pædagogen og barnet.


Didaktiske overvejelser:
Der arbejdes meget målrettet med at få børnene skole klar, hverdagen er derfor meget diciplineret.
Børnene tilbringer størstedelen af dagen sidende på stolen, enten at skrive opgaver eller at synge rim og remser. Får de lov til at lege er det med store legoklodser ovenpå bordet.
Der er ikke megen plads til fri leg og brug af fantasi, selv når børnene skal tegne, gøres det på et fortrykt papir og med farve valg efter pædagogens tegning. Dette skyldes at børnene SKAL kunne tegne indenfor stregerne, udfylde hele papiret uden "blanke huller", de skal kunne tegne i samme retning, samt få kendskab til tingenes rette farver og størelses forhold.
fx. skyen er hvid og oppe på himlen, huset er større end far og døren skal sidde i midten og vinduerne ved siden af, træet er højere end huset, og græsset er grønt og nede på jorden...
Altså skal tegningen være æstetisk og realistisk.
udover tegning arbejdes der med bogstaver og tal som børnene skal lære at skrive, men ikke sige - de skal altså ikke vide hvad de skriver. Dette skyldes at det lovmæssigt IKKE er børnehavens opgave at lære børnene alfabet og tal, men derimod skal de vente til de startet i børnehaveklasse.
Men da det er en privat børnehave og der derfor er konkurrence om klienterne, og forældrene KUN ønsker deres børn skal lære og lære og lære, og helst ikke lege eller blive snavsede, så arbejdes der meget med læring.
Sidst men ikke mindst lærer børnene en masse rim og remser uden ad, dette gøres for at styrke deres sprog samt deres hukommelse, da børnene skal videre i skole systemet. I tunesien bruger man ikke noter og lommeregner ved eksaminer, det hele skal læres uden ad og huskes på rygraden for at man består folkeskole, studentereksamen, universitet osv.

Så  egentlig (selvom det er trist) gør børnehaven børnene en tjeneste ved at disciplinere dem så tidligt, i og med de vil få en nemmere skole gang uden at gå om for mange gange og uden for mange tæv.
Det er et samfund hvor man skal indordne sig, det er meget hierakisk og autoritetstro - hvor man skal passe ind i mængden og ikke være for excentrisk eller intiativrig.

Læringsmiljøet:
læringen foregår gennem "tavle undervisning" man sidder stille hører og ser hvad pædagogen viser og gentager.

Relationer:
Relationen skal være børnene i mellem, samt mellem barn og redskaberne/legetøjet. Kun som gruppe skal de have en relation til pædagogen dvs ikke som enkelt individ. Dette skyldes at det menes pædagogen ikke er den "anden" mor til barnet, men skal være den som underviser og udvikler barnet. Og barnets læring sker gennem kontakten og relationen med de andre børn, gennem leg og sprog med nogle i samme øjenhøjde så at sige. Har det enkelte barn en tæt relation til pædagogen, vil det ødelægge sammenholdet til de andre børn idet barnet så vil opsøge og være sammen med pædagogen istedet for sammen emd de andre børn og legetøjet.
Man skal dog som pædagog heller ikke være fuldstændig kold, for der gives kram og slik en gang imellem til børnene for at de skal vide man holder af dem.

Ligepræcis emnet relationer, er der hvor jeg ser det største skæl mellem det at være pædagog i tunesien og pædagog i danmark. For man har jo hele tiden i baghovedet og med i bagagen at læring sker gennem den gode relation mellem pædagogen og barnet. Og et lille barn som er startet i børnehave og savner mor og far har brug for noget tryghed og omsorg fra en anden voksen.
Så dette er nok det der har gjort størst indtryk på mig i og med det farver hele måden at være med barnet på.
Fx. er der ingen indkørsel barnet kommer og bliver kastet lige ud i det, og forældrene kommer ikke med ind når barnet skal afleveres men aflevere ved hoveddøren og så går barnet alene ind i børnehaven hvor pædagogen tager imod.

Hverdagen:
Jeg arbejde inde på gul stue. herinde ser hverdagen således ud. Børnene ankommer mellem 8 og 11. Tv'et er tændt ved børnenes ankomst dvs ved 8-8.30 tiden hvor størstedelen af børnene møder ind. der arbejdes med papir og projekter, og leges med lego ved 9 tiden er det "lumja" tid. børnene får deres mellemmåltid som de har med hjemmefra - det er juice, yoghurt, kiks, chokolade, slik, kager o.lign.
Efter de har spist tager hvert barn sin stol og sætter sig hen til væggen og sidder stille og venter til pædagogen er færdig med at made de mindre børn og at "rengøringsdamen" har vasket borde og gulve af.
Herefter synges der lidt eller der gås videre til opgaver og lego. 11.30-14.00 er der frokost pause.

i tunesien har man frokost pausen hjemme dvs, fra 11.30 til 14.00 er nærmest hele samfundet hjemme og holde pause, mange af børnene bliver derfor hentet hjem og senere afleveret igen, og har derfor et afbræk fra børnehaven midt på dagen.
De børn som ikke bliver hentet har selv varm mad med, (man spiser varm mad til frokost i tunesien). De små af børnene som har brug for at sove bliver lagt ind i de to senge som børnehaven har.

14.00 begynder børnene igen at ankomme til børnehaven - tv'et er derfor igen tændt. og børnene sidder på stolen op af væggen og ser på - det er en børnesange kanal. Klokken ca 15 er der igen "lumja" bestående af samme målitdstype som før nævnt. Der arbejdes nu igen med opgaver eller leges med lego. indtil børnene bliver hentet ved 17-18 tiden.

samme hverdag gentager sig hele ugen lørdag med, da man i tunesien kun har fri søndag.

Mine overvejelser:

• At der slet ikke er legetøj på stuerne, biler, dukker, dyr, legehuse, perler, modellervoks osv... der er heller ikke blankt papir til bare at tegne hvad man har lyst til...Der bliver ikke læst historier op for børnene, og man kommer eller ikke meget ud idet man er bange for at børnene skal blive syge.

• I og med der ikke knyttes tætte relationer pædagog og barn imellem er der heller ikke meget anerkendende pædagogik - og børnenes respekt samt lydighed opnås ved hån og frygt. dette resultere i at børnenes relation heller ikke kan bevares som god, i det de så stikker hinanden for at undgå den negative opmærksomhed rammer dem selv.

Læringsmål

Mine læringsmål er opdelt efter følgende mønster:

1. LÆRINGSMÅL - Hvad er mine læringsmål                      
2. BEGRUNDELSE - Hvorfor vil jeg nå disse mål?
3. METODE - Hvordan vil jeg opnå mine mål?

Første læringsmål:

1. Få viden om den pædagogiske praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende i tunesien.Samt få viden omkring institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår.Undersøge hvilke interne og eksterne samarbejder som børnehaven og pædagogerne kører med. 
2. For at opnå en forståelse for tankerne bag de ting som foregår på stuen, altså hvordan pædagogikken påvirker handlingerne/aktiviteterne.
3. Jeg vil spørge praktikstedet omkring deres pædagogik, samt om deres læreplaner. Derudover søge hos den tunesiske stat og Sousse som kommune– for at se hvad børnehaven generelt har af samfundsmæssige opgaver.

Andet læringsmål:

1. Få viden omkring de regler og rutiner som findes i børnehaven og hvilken indflydelse de har på den pædagogiske praksis.
2. For at få et indblik i hvilke kulturer børnehaven lægger vægt på – altså såsom spisning, sang eller andet.
3. Observere ude på praktikstedet.Samt spørge om der evt. er særlige ting de lægger vægt på / tager hensyn til.

Tredje læringsmål:

1. Få viden om børns behov, samt deres udvikling og læring i alderen 3-6 år. Samt at få viden om den institutionelle omsorg, opdragelse og udvikling.
2. Det er en del af CKF.Samt for at opnå en bedre forståelse af hvordan børnene skal behandles, og hvorfor de reagerer/ opfører sig som de gør i forskellige situationer. Desuden kan det måske belyse hvilke slags relationer de danner og hvorfor.
3. Søge litteratur indenfor området – evt. læse op på praktikstedets noter.Derudover at observere børnene på stuen og se om det man i teorien vil have skal ske, også sker i praksis

Fjerde læingsmål:

1. Få viden om den etik og menneskeværdi/syn – som børnehaven henholder sig til. Samt hvad der er generelt indenfor kommunen/samfundet. Derudover, også at få en fornemmelse af hvad min egen er. Observerere og tilegne mig viden omkring hvordan magt og etik i den institutionelle ramme udøves i Tunesien.

Det er en del af CKF.Det vil give et godt indblik i hvordan man selv skal agere overfor børn, forældre samt de ansatte på praktikstedet – er børnehavens etik og børnesyn som ens eget? Eller skal man lige tilpasse sig så man ikke begår nogle fornærmelser.Desuden er der jo en generel etik som vil være god at få en forståelse for, så man kan danne en grobund for at kunne håndtere samt forstå de situationer som opstår.

Søge information hos Sousses minesterier og andre relevante instanser.Derudover spørge i børnehaven om de har et bestemt menneskesyn eller en bestemt etisk linie/retning som de følger, samt hvilket børnesyn de har.

Femte læringsmål:

1. At kunne finde min rolle som studerende, og ikke bare ende med at være en "medarbejder" men at man husker at reflektere og undre sig, samt komme frem til konklusioner udfra den læste teori.
2. For at jeg efter endt praktik vil føle at jeg har erhvervet mig ny viden – og derved har udviklet mig som "pædagog".

Hele tiden være opmærksom på at huske mig selv på at observere, samt at være nysgerrig og åben – stille spørgsmål og være undrende.


Sjette læringsmål:

1. At sætte et projekt i gang med nogle af børnene, som har med UMD at gøre.
2. --------
3. Spørge praktikstedet om der er mulighed for at sætte et projekt i gang.

 

institutionsbeskrivelse

Jeg er i praktik i en børnehave ved navn, Ikbel (navngivet efter børnehavens leder) der er børn i alderen 2,5 til 6 år.
Der er 3 stuer, et lille kontor, 3 toiletter, samt et køkken som man kommer til ved at gå gennem gården - hvori der findes 2 gyngestativer og 2 små legehuse hvoraf den ene er med rutchebane.
Den ene stue (gul blosmt stue) er for børn i alderen 2,5 - 4 år. den anden (kanin stuen) er for børn i alderen 4-5 år. og den tredje stue (sommerfugl stuen) 5-6 år.

på Gul blomst stuen, (hvor jeg arbejder) er der malet de forskellige årstider i hjørnerne af rummet. Der er et tv hjørne, et køkken hjørne. og ellers 3 borde. Det ene af bordene er til læringsbrug her sidder børnene og tegner på fotokopier. Disse farves eller arbejdes med efter anvisning fra pædagogen som sikrer sig børnene får det optimale udbytte og opnår den bedste læring.
de 2 andre borde samles oftest så at man kan lege med de store legoklodser på dem, mens de andre laver opgaver på tur.

Gul blomst stuens tv hjørne. Her er det efteråret som er malet på væggen...

 forårs hjørnet...

vinterhjørnet.

sommer hjørnet...

Den orange guirlande, som hver uge skiftes ud med en ny farve. og danner tema for alle opgaverne som laves.

børnene leger med lego på det hvide bord, rutcher i midten og arbejder på det røde runde bord.

På kaninstuen, er der malet på alle vægge, der er her mange plakater med farver, dage og årstider. Der er et køkken hjørne, et frisør hjørne og et sove hjørne med 2 senge. Herinde er der flere borde men lokalet er også større der er et dobbeltbord til udarbejdelse af opgaver med pædagogens overvågning. Derudover er der er rundt bord, og et aflangt bord. Det aflange bruges til at lege med lego på mens man venter på sin tur til at tegne opgaver.

bordet hvor der laves opgaver.

bordet der leges lego ved.

billeder af årstiderne

sovehjørnet

På sommerfuglestuen hænger der dage, år, måneder, på arabisk og fransk. Desuden hænger de arabiske bogstaver på væggen. her inde er der 2 dobbeltborde og et lille rundbord, her er intet legetøj idet børnene nu er så gamle at de skriver bogstaver, ord og læser for at være klar til at komme i skole.

her sidder børnene ved det ene bord og skriver deres bogstaver.

og her ved det andet bord.

Institutionen er privat ejet, og får ikke tilskud fra kommunen. Derimod betales der penge til staten, for at man har retten til at være åben. Der betales desuden til sygeforsikring af de ansatte, sam et beløb for hvert barn man har i institutionen.
Alt er derfor forældre betalt og en plads koster 55 dinar, hvis man har barnet hjemme til frokost.
og 70 dinar hvis barnet bliver hele dagen.
Der er åben fra 8 - 18. Men der er frokost fri fra 11.30-14.
Det tunesiske samfund er sådan indrettet at man spiser varm mad til frokost og at ALLE (med undtagelse af butiksmedarbejdere, pædagoger, o.lign) både skole og arbejde derfor har fri på denne tid. De fleste af børnene bliver derofr hentet medmindre det ikke kan nås, eller forældrene synes det er for besværligt.

Børnehaven ligger i et villa kvarter og er bygget af lederen, som har bygget sit eget hus ovenover.
det er et almindeligt arbejder kvarter, dvs folk er hverken rige eller fattige. Men lever godt.


Børnehaven i tunesien har som institution den funktion at den er det andet hjem for børnene, den skal stå for deres opdragelse og læring. Børnene begynder tidligt med at skulle lære former, farver, årstider, dage o.lign. Der tegnes meget efter en demo som pædagogen har lavet til børnene, og der arbejdes meget med det samme igen og igen, fx. skal barnet lære hvad en trekant er, arbejdes der med den med vandfarver, farvebylant tuscher, der farves indeni, der følges punktstreger, der klistres klistermærker i formen af en trekant eller limes med små papirer.

Børnehaven er privat - men der er ingen forskel andet end pengemæssigt på hvordan børnehaverne skal fungere. De hører under 2 ministerier, idet børnene i alderen 2,5 - 4 år hører under ministeriet for kvinder, familie og børn. Mens børnene fra 5-6 år hører under ministeriet for "opdragelse".

Normeringen, er efter hvor mange børn som børnehaven kan tiltrække sig, jo flere børn jo bedre økonomi.
Derfor bliver der også gjort meget ud af at gå på kompromis med pædagogikken for at opfylde forældrenes ønske om at børnene bliver udfordret didaktisk, de skal gerne kunne læse og skrive lidt inden de starter i skole.

forventninger inden praktikstart

Hvad jeg ønsker at få ud af opholdet: At opnå en forståelse for den tunesiske pædagogik, samt det tunesiske samfund og deres børnehavemiljø. Jeg ser desuden frem til at få be/afkræftet mange af mine forforståelser omkring, hvad pædagogik er dernede. Slår man børn, råber man af dem, bliver de anset som mennesker på ligefod med de voksne?...

Den største faglige udfordring tror jeg bliver: At kunne håndtere samt respektere andre måder og synsvinkler iforhold til pasning af børn.

den største personlige udfrordring tror jeg bliver: At jeg er opvokset i et dansk samfund med danske opdragelses/pædagogiske metoder men ser tunesisk ud, og derfor vil forældrene have svært ved at kunne se jeg har andre værdier med mig.

min største bekymring er: At det sprogligt bliver svært med en barierre, selvom jeg taler forholdsvis godt arabisk er der en masse ord - især fagord som skal på plads. Men håber og regner med at de snart er på plads.

det jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er: det ligesom at være tyrker i danmark :D

det jeg kommer til at savne mest bliver nok: lakridser

når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket: Min viden omkring pædagogiske tanker, samt kulturen i tunesien, samt at mine sproglige egenskaber er blevet bedre. Jeg håber derfor at kunne bruge min nye viden på arabiske/udenlandske børn i de danske børnehaver, da de kommer fra andre kulturer/vilkår - og deres forældre muligvis har et andet pædagogisk perspektiv.

opstart

Så er jeg igang med at opstarte bloggen - er ikke et IT geni så det tager nok lidt tid...