Min danske baggrund har påvirket mig i arbejdet ved at, jeg har dannet personlige tilknytninger til de enkelte børn, og har udfra min relation til dem prøvet at arbejde med deres færdigheder, og udvikle deres læring gennem leg og gennem forklaringer og fantasi istedet for med råb og skældud.
Problemer og dilemmaer jeg har stået i har været, at børnene ikke bliver set og hørt individuelt - at man ikke prøver at finde ud af hvad har dette barn brug for, hvad er dets baggrund. Hvilke mangler har det og hvordan kan vi hjælpe det til at blive et helt menneske der kan hamle op med sine venner, og som udvikler en god personlighed. Har haft svært ved at se på et barn bliver rakket ned på - for mig er det psykisk vold. For et barn bliver som det hører, bliver det alti gentaget du er så dum og langsom - bliver man dum og langsom.
Jeg har helt klart lært at sige fra og komme med mine egne holdninger på en pæn måde, hvor jeg førhen har været meget konfliktsky har jeg lært at man sagtens kan tage en konflikt op på en pæn måde og dele sine holdninger, samt pædagogiske viden med andre og mange gange nå langt og få påvirket den anden part. Derudover synes jeg helt klart jeg har udviklet færdigheder indenfor didaktik og læringsplaner. Jeg har selv skulle planlægge projekter, skrive dagsplaner ned med mål, materialer og pædagogiske handlemuligheder.
opholdet i udlandet har påvirket mig, idet man bliver mere sikker i sin egen pædagogik. Man ser modsætningen til det vi har i Danmark, hvilket gør man sætter mere pris på vores danske børnesyn hvor det førhen bare har været en selvfølgelighed.
mit børnesyn/menneskesyn har ikke ændret sig synes jeg - inden jeg kom herned har jeg altid synes der mangler lidt respekt overfor pædagoger og lærere i Danmark, der er alt for grimt sprog og for brede grænser for hvordan man kan opføre sig overfor pædagoger/lærere. Men at have et kæft, trit og retningssystem har jeg heller aldrig været på bølgelængde med, og at have set det i praksis har været lidt hårdt i det man gerne vil "befri" børnene lidt og se dem udvikle sig gennem egne oplevelser og erfaringer. Så ideelt set må der findes en middelvej, og den tror jeg findes ved at man har en god relation, hvor magtforholdet er stabilt - det betyder ikke pædagogen skal yde magt på barnet, men at det vides pædagogen har sidste ord. Med dette mener jeg at der skal være tydelige grænser og pædagogen skal være en tydelig voksen. som man siger " man skal ikke fortælle barnet hvad det skal, for barnet gør hvad det ser vi gør", altså viser vi barnet respekt og kærlighed vil barnet vise os respekt. Men dette er en kæmpe diskussion og føler mig slet ikke klædt på til den endnu - så glæder mig til at komme videre i studiet og ende med at have en masse bagage og teorier der gør man kan finde den gyldne middelvej - dette er bare et par tanker jeg har haft under denne og første praktik.
Problemer og dilemmaer jeg har stået i har været, at børnene ikke bliver set og hørt individuelt - at man ikke prøver at finde ud af hvad har dette barn brug for, hvad er dets baggrund. Hvilke mangler har det og hvordan kan vi hjælpe det til at blive et helt menneske der kan hamle op med sine venner, og som udvikler en god personlighed. Har haft svært ved at se på et barn bliver rakket ned på - for mig er det psykisk vold. For et barn bliver som det hører, bliver det alti gentaget du er så dum og langsom - bliver man dum og langsom.
Jeg har helt klart lært at sige fra og komme med mine egne holdninger på en pæn måde, hvor jeg førhen har været meget konfliktsky har jeg lært at man sagtens kan tage en konflikt op på en pæn måde og dele sine holdninger, samt pædagogiske viden med andre og mange gange nå langt og få påvirket den anden part. Derudover synes jeg helt klart jeg har udviklet færdigheder indenfor didaktik og læringsplaner. Jeg har selv skulle planlægge projekter, skrive dagsplaner ned med mål, materialer og pædagogiske handlemuligheder.
opholdet i udlandet har påvirket mig, idet man bliver mere sikker i sin egen pædagogik. Man ser modsætningen til det vi har i Danmark, hvilket gør man sætter mere pris på vores danske børnesyn hvor det førhen bare har været en selvfølgelighed.
mit børnesyn/menneskesyn har ikke ændret sig synes jeg - inden jeg kom herned har jeg altid synes der mangler lidt respekt overfor pædagoger og lærere i Danmark, der er alt for grimt sprog og for brede grænser for hvordan man kan opføre sig overfor pædagoger/lærere. Men at have et kæft, trit og retningssystem har jeg heller aldrig været på bølgelængde med, og at have set det i praksis har været lidt hårdt i det man gerne vil "befri" børnene lidt og se dem udvikle sig gennem egne oplevelser og erfaringer. Så ideelt set må der findes en middelvej, og den tror jeg findes ved at man har en god relation, hvor magtforholdet er stabilt - det betyder ikke pædagogen skal yde magt på barnet, men at det vides pædagogen har sidste ord. Med dette mener jeg at der skal være tydelige grænser og pædagogen skal være en tydelig voksen. som man siger " man skal ikke fortælle barnet hvad det skal, for barnet gør hvad det ser vi gør", altså viser vi barnet respekt og kærlighed vil barnet vise os respekt. Men dette er en kæmpe diskussion og føler mig slet ikke klædt på til den endnu - så glæder mig til at komme videre i studiet og ende med at have en masse bagage og teorier der gør man kan finde den gyldne middelvej - dette er bare et par tanker jeg har haft under denne og første praktik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar