mit projekt

KYLLINGE PROJEKT

PLANLAGT UDFRA HIIM & HIPPES DIDAKTISKE MODEL

Læringsforudsætninger: 
Børnene er meget vandt til at sidde stille og at tegne efter en allerede farvelagt model - de er derfor ikke vandt til at man stiller krav til at de bruger deres egen fantasi og ideer. De er ikke vandt til at røre sig meget, eller lege alene uden det påforhånd er i talesat af en pædagog hvordan det hele skal foregå.


Rammefaktorer:
Som før nævnt er der i tunesien en meget stram læringsplan i børnehaven, og projekterne er derfor fastlagt på forhånd - men jeg fik lov af lederen til at køre et af projekterne alene, så jeg bestemte aktiviteter og selv skrev de didaktiske dagsplaner. (disse har det ikke været muligt at kopiere og lægge herind, de bliver sendt på mail til min vejleder - og jeg vil prøve at se om de kan lægges herinde som foto)
Det projekt jeg fik lov at styre var "Kyllinger" - egentlig var det blomster men blev skiftet ud i og med at det var dårligt vejr, og derfor ikke muligt at tage ud at kigge på blomster og opleve foråret. Kyllingerne er så en anden indikator på at det er forår i tunesien, da det er på denne tid der bliver solgt kyllinger, og ruget kyllinger ud alle vegne.


Mål:
At børnene skal danne sig viden og erfaring omkring hvad en kylling er, hvor den kommer fra, hvad den spiser, hvordan vi får gavn af den...
Det skjulte mål er at implementere nogle gode sociale relationer børnene imellem, såvel som mellem børnene og mig som pædagog. Samt nok endnu vigtigere at få skabt læringen gennem leg.


Indhold:
Jeg har valgt at benytte mig af både mit gamle og nye linjefag i mit projekt.
Så jeg går på den kreative bane, (er tidligere VNT). Laver kyllinge masker, der bruges til 3 forskellige lege,

1. gå med en ske i munden, hvorpå der er placeret et plastikæg. Man må ikke tabe ægget og ikke bruge hænderne, og det gælder om at komme i mål før sin modstander

2. spise kaki (tørret saltet brød) med hænderne på ryggen.

3. Fangeleg, der er på forhånd af mig lavet 2 hønemor masker, så de 2 som er hønemor skal fange de små kyllinger - den hønemor der har flest kyllinger vinder.

Mit nye linjefag UMD,implementerer jeg i form af sang og skuespil.
Vi synger en tunesisk børnesang om hvordan kyllingen kommer til verden:

"Åh mor, fortæl mig hvordan jeg kom til,
et befrugtet æg
varme grader
21 dage
og knæk
så kommer du ud lille skat"

skuespillet er planlagt således, at der var en kyllingmor der følte sig så ensom at hun ville have sig nogle venner. Men da hun ingen andre høner kunne finde besluttede hun sig for at få små kyllinger, hun lægger 3 æg og sætter sig på dem og varmer dem i 21 dage - sangen bliver også sunget under skuespillet - der kom kun 2 kyllinger ud - for det ene æg var ikke befrugtet. så nu havde hønemoderen 2 kyllinger og var ikke længere ensom.

Historielæsning for børnene- hvilket de heller ikke er vant til.
Historien om hønen og hendes "kyllinger" - bliver den omdannet til - som skulle bage brød.
Hun sår korn, hun høster korn, hun maler kornet, hun ælter dejen og bager brødet og skal til sidst spise brødet. hver gang hun skal gøre en af ovenstående ting spørger hun kyllingerne om de vil hjælpe men det vil de ikke, de vil lege, da brødet dufter og er færdigt spørger hønemor hvem der vil spise, det vil alle kyllingerne - men hun siger NEJ for hun lavede det alene og spiser derfor alene....


Læreprocessen:
Jeg besluttede mig hurtigt for at der skulle noget LÆRING GENNEM LEG på banen, idet at læringen i børnehaven foregår ved at tegne efter kopier, samt ved at recitere og lære udenad.

MASKELEGE:
1) De lærer at bruge deres motorik, de styrker musklerne i læberne og de styrker deres koncentrations og balance evner. i forbindelse med at jeg starter legen, vil jeg snakke om ægget - hvor kommer det fra, hvordan bruger vi ægget, hvad kommer ud af ægget hvis det er befrugtet, hvor længe skal ægget varmes for at der kommer en kylling ud af.

2) Børnene skal igen bruge deres krop, de skal bruge deres læber og tunge til at tage de små stykker kaki på bordet. I forbindelse med at jeg starter legen, vil jeg snakke om hvad kyllingen og hønen spiser.

3) børnene skal bruge deres krop i rummet, de skal løbe rundt og fange hinanden have det sjovt, og prøve at være hønemor og kyllinger for en dag - i og med børnene har maskerne på er det med til at styrke og skube deres fantasi på vej uden at gøre det på en kommanderende og dirkete måde.

TEATER/SKUESPIL: børnene lærer ved at se hønen, der selv fortæller om hvordan hun skal lægge ægget og så synger sangen om hvor mange dage ægget varmes. Børnene har på forhånd sunget sangen så de er bekendt med den og kan synge med under skuespillet.

HISTORIEFORTÆLLINGEN: Moralen i historien er - SAMARBEJDE vi skal alle hjælpe hinanden og være gode mod hinanden så vi kan lave sjove ting sammen.Dette emne ville jeg gerne benytte mig af at få taget op, da der børnene imellem har dannet sig en stiker kultur, i og med at de på den måde kan være den "gode" i pædagogens øjne for et stykke tid. Og det er jo altid bedre sidemanden bliver skældt ud end man selv gør. Så vil i snak med dem omkring hvad en GOD ven er, og hvordan vi bedst hjælper hinanden - så vi ALLE kan have det sjovt.


Evaluering:
- kyllinge maskerne som børnene selv skulle have haft klippet ud og limet næb på - men da de i børnehaven mente 3 og 4 årige med opsyn og hjælp fra en voksen ikke kan klippe masken selv, måtte jeg selv sidde og klippe dem.
Her handler det om synet på det æstetiske, jeg går som dansk pædagog ind for den æstetiske læreprocess, mens man i tunesien går MEGET op i det æstetisk nydelige produkt.
- børnene var VIIIIIIILDE med at lege, det tog lidt tid at få dem til at forstå der skulle leges, og de ventede på at man guidede dem igennem hele legen, men da vi var i gang var de hurtige til at omstille sig og bare hygge sig - jeg håber inderligt jeg har fået kombineret læringen med leg. At dette projekt, har så mange gode minder der er koblet til fakta, så de tager det videre med sig i livets rygsæk. :D
- teater/skuespillet, endte med at blive opført af børnehavelederen, så at jeg kunne filme og tage billeder af forestillingen.

BILLEDER

dukke teateret som jeg har pyntet op med tegninger af kyllinger, æg og høns.

Alle børnehavens børn kom ind på vores stue for at kigge på - HYGGE!

Pædagogen Iman og jeg klipper kyllingemaskerne ud mens børnene kigger på.

og her har vi så en lille kylling

og så skal der spises kaki (tørrede saltede brød stegt i olie) med hænderne på ryggen, den der først spiser sine 4 stks har vundet :D

æggeløb

come on boys - way to go! :D

 

Kulturen

Beskrivende kultur begreb 

Det beskrivende kultur begreb er når der generaliseres over et folk, dvs de traditioner/normer og den kultur som videregives fra en generation til den anden er ens for hele folket. Der ses altså ikke på mennesket som et individ med hver sine tanker og normer, men derimod generaliseres alle til at have den samme kultur. Feks. - alle tunesere er ens  og alle danskere er ens, de har ALLE samme kultur, samme ideer og samme normer - grundet den nationale grænse de bor indenfor.På den måde menes det at man kan identificere et folk udfra deres kultur - altså bliver folks handlinger analyseret i forhold til den kultur som er pålagt det land de kommer fra.

Komplekse kulturbegreb

Det komplekse kulturbegreb er blevet dannet som et modsvar til det beskrivende kultur begreb. I og med at vi lever i en verden hvor de fleste samfund er multikulturelle. derfor dette mere abstrakte begreb - hvor man definerer kultur som den deling af viden, værdier og normer, der sker mennesker og fællesskaber imellem.

Derved defineres kultur ikke længere som noget man har men derimod som noget man gør og skaber nyt af løbende - det er altså en foranderlig process og ikke langsomt udviklende gennem generationer som i det beskrivende kulturbegreb.

Samtidig giver dette kulturbegreb ikke mulighed for at man generalisere et helt folk grundet deres nationale ophav.

*Jensen, Iben; Grundbog i kulturforståelse; Roskilde Universitetsforlag (2005); Kapitel 1



Institutionskulturen:

Regler og rutiner:
Børnehaven hverdags regler og rutiner vil jeg mene er beskrevet i min hverdagsbeskrivelse...



er der diskussioner/ relfleksioner? - negative diskussioner er der rigeligt af, fordi pædagogerne oftest er irriterede over at de ikke bliver inddraget eller hørt og at det er styret fra toppen af. så det er diskussioner pædagogerne imellem. Der er ikke rigtig nogen dialog mellem hvaf lederen beslutter sig for og personalet andet end når man pludselig står i det. Der bliver heller ikke givet besked i forvejen til forældrene - det virker meget kaos i sidste øjeblik agtigt på mig som er vant til man hænger sedler op i god tid til forældrene, samt at man har personale møder hvor man får eventuelle ændringer i projekterne at vide. Her er der hverken personale møder eller personale pauser, der er intet personale rum eller personale toilet.
Der er  altså en stærk styrelse fra ledelsen, men det som om det prøves at blive holdt skjult. Med det mener jeg at magten ikke vises tydeligt - derimod bliver der spurgt ind til ens mening - men det er børnehave lederens mening som gør sig gældende i sidste ende - og hun kan ændre mening når hun vil og komme og bede en om at lave ALT om på ingen tid.
MEN pædagogiske reflektioner og faglige diskussioner pædagoger samt pædagoger og leder imellem - nej dem ser jeg ikke. Når jeg har vejledning er der en masse og lederen har bøger i stakke vis med samme anerkendte teoretikere som vi bruger i Danmark - altså ved de hvordan pædagogik skal udføres - men det bliver ikke brugt i praksis.


Der er udefra vedtagende retningslinier, i og med staten har sagt nogle regler, som videregives af kommunen til børnehaverne. Kommunen sørger for at sende kontrolører ud - der så holder øje med at reglerne bliver overholdt.
Fysisk er der  regler for indendørs og udendørs areal samt hvor mange børn der må være, der er sikkerheds regler for brand udgange osv.
så er der pædagogiske mål - eller læringsmål vil jeg hellere kalde dem for hvad barnet skal lære i de forskellige aldersgrupper.
der er desuden regler for nogle af de samarbejder som børnehaven skal have, der er lægekontrol 1 gang om måneden i børnehaven - her bliver børnene tjekket for lus, og virker nogle syge bliver de kigget på - det er også dnene læge der sørger for børnenes vaccinationer. Lægen er en som børnehaven selv finder og skriver en årlig kontrakt med, så gemmer de alle kviterringer fra lægebesøgene - som dokumentation når der kommer kontrol fra kommunen af.
En del af de skriftlige krav er børnehavens læringsplaner for hver enkelt stue. Der er de generelle mål som børnehaven har, men pædagogen på hver stue skal skrive en dagsplan for HVER dag, den foregående dag for hvilke aktiviteter og læringsmål som børnene har næste dag, det skal dokummenteres hvilke materialer og hvilke pædagogiske metoder som skal bruges - sidst på dagen skal der skrives en evaluering på hvordan det er gået.
Så kan kontrolørerne holde øje med at der bliver arbejdet med de læringsmål som er sat af såvel kommune/stat og børnehave.

bruger gruppen er middelklasse - lidt finere middelklasse.Altså nogle er almindelige arbejder folk, mens andre har det lidt bedre med egne butikker, eller lidt finere stillinger - og dermed en finere status. Dette er noget man kan mærke i og med der er en tydelig forskelsbehandling. er man barn af de lidt finere, så har man alle rettigheder, og man er den hvis forældre styre showet. Mens de andre børn bare har at makke ret når de bliver bedt om noget.

Ellers er alle i tunesien tunesere og muslimer, det er ikke hvad man kan kalde et multikulturelt land ihvertfald :D
Der er selvfølgelig nogle ind imellem - men størstedelen er tunesere, og derfor er det de kultur som er dominerende og præger i børnehaven. Børnehaven har ikke nogen "ikke" tunesere, og heller ingen "ikke" muslimer.


fester/højtider som afholdes inkluderer
- Fødselsdage,
- Ramadhan,
- de 2 eid fester,
- mors dag,
- helligdagen - kultur og det traditionelle tøj,
- afslutningsfest sidst på året

I kan se i mine projekter - hvor de fleste af disse højtider er fejret og beskrevet :D

forældrenes inddragelse, er meget begrænset som før nævnt kommer de fleste forældre ikke ind i børnehaven men sætter børnene af ved hoveddøren og tager afsted. Forældrene inviteres til de forskellige fester som afholdes af børnehaven, der gøres derfor meget ud af at der er overflod af lækkerier og drikkevarer, der er gaver, børnene fremviser danse, skuespil, digte, qoran oplæsning eller lignende for at forældrene får et indblik i hvor meget deres små poder har lært i børnehaven.