Institutionen er præget af et børnesyn, som er lidt generaliserende. Alle børnene forventes at kunne det samme og læringen skal ske i samme tempo, er der altså et barn som ikke har lært hvad de andre har lært bliver det set på som dum, og ikke et barn som bør læse eller kommer til at blive noget.
Det forventes at børnene skal sidde helt stille i længere perioder, de skal respektere og høre efter de voksne - kæft trit og retning's system.
Det er anderledes end i danmark på den måde at børnene ikke bliver set og hørt individuelt men som en gruppe. Der er ingen personlig relation til det enkelte barn, eller individuelle læringsplaner - i det man vil have alle børn skal kunne det samme. det eneste tidspunkt jeg har set undervisnings differentiering er når de skal udarbejde opgaver, er der et barn som ikke kan finde ud af at skrive streger får det ekstra papirer så at forældrene senere kan se at barnet kan skrive, men dette gøres med hånlige kommentarer fra pædagogen omkring hvorfor man ikke er lige så klog som sine kammerater.
Læringen tænkes altså at ske ved at børnene kopierer hvad pædagogen tegner eller siger, altså udvikles mennesket ved at få anvist en måde at agere på.
Dysfunktioner, som at være venstre håndet er noget man skal "kurere" fordi man skal skrive med højrehånd. Har man epilepsi eller andet er man meget syg og bliver madet og taget ud af læringsplanerne fordi man er sårbar og ikke kan antages at være som de andre børn. Jeg synes ikke det virkede dessideret skammeligt hvis man har en dysfunktion idet at man kommer i en almindelig børnehave og det på den måde er åbent offentligt og ikke noget man skjuler, men der tales om det som om man ikke kommer videre i livet og man bare i det mindste skal have lov at lege med andre børn.
Det forventes at børnene skal sidde helt stille i længere perioder, de skal respektere og høre efter de voksne - kæft trit og retning's system.
Det er anderledes end i danmark på den måde at børnene ikke bliver set og hørt individuelt men som en gruppe. Der er ingen personlig relation til det enkelte barn, eller individuelle læringsplaner - i det man vil have alle børn skal kunne det samme. det eneste tidspunkt jeg har set undervisnings differentiering er når de skal udarbejde opgaver, er der et barn som ikke kan finde ud af at skrive streger får det ekstra papirer så at forældrene senere kan se at barnet kan skrive, men dette gøres med hånlige kommentarer fra pædagogen omkring hvorfor man ikke er lige så klog som sine kammerater.
Læringen tænkes altså at ske ved at børnene kopierer hvad pædagogen tegner eller siger, altså udvikles mennesket ved at få anvist en måde at agere på.
Dysfunktioner, som at være venstre håndet er noget man skal "kurere" fordi man skal skrive med højrehånd. Har man epilepsi eller andet er man meget syg og bliver madet og taget ud af læringsplanerne fordi man er sårbar og ikke kan antages at være som de andre børn. Jeg synes ikke det virkede dessideret skammeligt hvis man har en dysfunktion idet at man kommer i en almindelig børnehave og det på den måde er åbent offentligt og ikke noget man skjuler, men der tales om det som om man ikke kommer videre i livet og man bare i det mindste skal have lov at lege med andre børn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar